‘At scrolle ned over Politikens side i dag er næsten som at sidde og høre på en diktator snakke. Magtfuldkommenheden og arrogancen oser simpelthen ud af siden. Dumheden. Sid pænt med teen. Nu skal du grine. Nu skal du ikke grine. Nu skal du mene noget om mænd. Store stærke mænd. Små halvforkølede mænd. Nu skal du mene noget om kvinder. Om psykologi. Om mad. Om te. Og så vups en forfordøjet udlægning af menneskenaturen der kan rummes i en tandæske.’ Sådan sagde Ole Hansen til sig selv på vej ud over marken. På vej ud til den mærkelige æske med den hvide stjerne malet på siden, som børnene havde fundet.
