Forsker Ravsemand Maradjøngade, hvad er det tristeste ved døden?
”Det er at man ligger stille.”
Men det er jo absurd.
”Det er virkeligheden.”
Nej. Jeg mener: Din forskning er fuldkommen ude i skoven.
”Det hedder en egenskab. Det er faktisk filosofisk gangbart at tale om egenskaber ved en ting. Andre egenskaber ved døden er: ”Man kan ligeså godt blive brændt eller stoppet ned i et hul” og ”Man bliver kold”.
Jamen at blive kold kan man vel også blive på andre måder. Fx ved at gå ud i snevejr uden tøj på.
”Det er ikke det jeg siger, din odder.”
Hvorfor er det at man ikke kan røre sig det mest triste?
”Det gør at man ikke kan rejse sig op.”
Er der i dine øjne noget nobelt ved at stå oprejst?
“Det handler ikke om mine øjne. Men ja. Jeg synes der er noget kønt ved mennesker der står op.”
Men du må virkelig 1000 gange undskylde. Jeg er ikke forsker.
“Nej. Det fornemmer jeg. Det er en stor fejl.”
Hvad er det der udmærker den egenskab ved døden, gør den så enestående?
“Det er at den rækker helt ind i vores egen personlige interessesfære.”
Du mener at vi har en interesse i at stå oprejst selvom vi er døde?
“En på en gang hemmelig interesse og naturlig lyst og virkelig tilbøjelighed.”
Jamen det er jo galimatias ud over alle grænser.
