Sanko Limbanko rømmer sig.
“Brug engang øjnene til at se på virkeligheden. Måske oplever du nogen som taler sammen. Så får du selvfølgelig brug for hørelsen, men også synet til at aflæse mimik. Hvis det drejer sig om nogen du kender og hvis du har et par minutter til overs er det muligt at du enten kan deltage i samtalen eller selv starte en samtale, når den igangværende samtale er forbi. Det kan ske ret flydende og uhøjtideligt og før I ved af det har I en meningsudveksling kørende, hvor der højst sandsynligt også udveksles kærlighed.”
Tungvart Hønidder gnider hagen:
“Kærlighed, hvad er det?”
“Det med at elske.”
“Ja, det ved jeg godt.”
“Hvorfor spørger du så?”
“For sjov, ing.”
“Hihi. Det var da meget sjovt.”
“Men se, det kan jeg altså ikke. Heller ikke høre. Eller bevæge mig for den sags skyld. Eller: Selvfølgelig kan jeg alle tre ting. Men jeg mangler tilskyndelsen til det, når jeg åbner min computer.”
“Hihi. Laver du fis igen?”
“Næ, overhovedet ikke. De vaner som alle har, har de vel på samme måde og derfor er der vel ingen der kan bryde dem.”
“Nårh nej.”
