Jeg er træt af at fedte. Jeg kommer ikke til at rose nogen.
Der er intet element af selvophøjelse i det. Det er en funktion på linje med at male striber på en vej. Striberne er mine artikler her på The Other Newspaper. Vejen er din.
Der skal niveau på poesidebatten og den intellektuelle debat nu. Der er ikke andre veje frem end at stå frem som guttermand, hvis man er en guttermand. Jeg er en guttermand.
Hierarkierne i den danske intelligentsia opstår ikke på grund af magtkampe men på grund af at ingen tør sige noget venligt om sig selv. Jeg er hævet over den slags.
I et åbent system findes magtkampe ikke. Det danske demokrati er et lukket system fordi Ministeriet for Demokratihumor ikke findes. Derfor er systemnedbrud tænkelige. Det danske intellektuelle miljø er hermed erklæret åbent.
Min første målsætning, mit første enevældige regeringsudspil, bliver at guttermændene skal gives frie tøjler til at overskygge og trænge møgfyrene tilbage ved hjælp af de glædesblus som hver dag også rummer. Midlet vil ikke være aggression, personforfølgelse og deslige men tålmodig og ukueligt kærlig guttermandbearbejdelse af ånderne og sjælene derude ved hjælp af mandlige fantasterier og kvindelige omsorgsfuldheder. Den indre guttermand skal opmuntres til selvudvikling og udfoldelse og træde frem i landskabet der hvor naturen har dannet guttermænd og gutterkvinder.
