Din nye bog er vanvittig.
“Aha.”
Din nye bog er gak.
“Har man hørt en loppe gø!”
I din nye debatbog er de centrale påstande: 1. høflighed er en meget vigtig dyd, som er stærkt forankret i kristendommen; 2. det enorme frafald fra kristendommen, der, ifølge dig, kendetegner vor tid, er usynligt, men alligevel inddirekte aflæseligt ud fra hvor latterliggjort høflighed er; 3. i lyset af disse sagsforhold, er det, stadig ifølge dig og din nye bog, rimeligt at være aggressivt høflig, fx ved at holde døren for en person der laver noget helt andet og ikke skal ud af lokalet eller smile ugenert og tale som en sand verdensmand med en person der ikke smiler tilbage, men derimod gør en blanding af at surmule, observere og dømme. For det første vil jeg godt spørge dig, hvordan høflighed kan være så vigtig? Er den ikke, etisk set, ret overfladisk og neutral, ligesom gode manerer, fx, som du selv nævner, når jeg holder døren for en person af hunkøn, osv.?
“Høfligheden er både et dybt personligt univers og en identitet.”
Er det ikke bare noget man kan “skrue på”?
“At man skruer høfligheden på, er blot en humoristisk omskrivning af det at tilpasse høfligheden i en situation hvor den er særlig tiltrængt og yderst nødvendig.”
Nu er jeg fuld af spørgsmål.
“Hvor mange har du drukket?”
I hvert fald to.
“Lad høre.”
Hvordan er høflighed stærkt forankret i kristendommen? Jeg troede den er noget almenmenneskeligt.
“Den har noget med Helligånden at gøre.”
Hvordan det?
“Det er indlysende. Vi må aldrig, aldrig tro, at de ikke hænger sammen.”
Det er et emne for sig
“Ja. Det forudsætter en personlig meditation over Helligåndens væsen og plads i verdensaltet og i livet med hinanden. Men det vi gør her, har karakter af en meditation over høflighed.”
Det er vel først og fremmest i samtalens rum at høflighed kan udfolde sig?
“Ja.”
Hvilke andre forudsætninger end høflighed har den gode samtale og den gode kontakt?
“Høfligheden er ikke forudsætningen for en god og givende samtale med god kontakt, den er ligefrem identisk med den gode og givende samtale med god kontakt.”
Hvordan modvirker man latterliggørelsen af høflighed?
“Ved at se den som den er. Ved at meditere over den med både følelser og intellekt. Ved at være nærværende og opmærksom i den over for andre mennesker.”
Er høflighed det største indtryk man kan gøre på et andet menneske?
“Ja. Høflig tilbageholdenhed.”
“Så man kan ikke gøre noget større end at holde døren for folk der ikke har planer om at skulle igennem døråbningen og smile voldsomt i en stille og rolig samtale?”
“Det er rigtigt forstået.”
Høflig tilbageholdenhed. Hvordan kom tilbageholdenheden ind i billedet? Desuden må jeg påpege at aggressiv høflighed og høflig tilbageholdenhed lyder som uforenelige modsætninger.
“Det er de ikke. Der er en dynamik imellem dem i selve samtalen. Det er ikke nok at være høfligt tilbageholdende. Man skal også være høfligt aggressiv. Men hvis det ikke er en åndeligt forankret praksis, så er det lige meget. Så er det ikke ægte høflighed. Du kom med alt, hvad der var dig.”
Men jeg har glemt min tablet derhjemme.
