Holmer Ligfølge: Jeg læser.
Beate Kiksesuppe: Kiks.
Holmer Ligfølge: Jeg blev helt grædefærdig af at læse dette her i avisen. Men så blev jeg glad igen. Jeg kom til at tænke på noget som Kierkegaard kunne have kaldt: Øjeblikkets svimlende forsagelseskraft. Jeg blev glad ved at tænke på hvor mange gange jeg, der er mindrebemidlet, samt mine mindrebemidlede medmennesker ude i det danske samfund har overlevet nedladenhed. Jeg forstår slet ikke hvordan ikke-troende forholder sig til ord der er ladede med skødesløs ondskab, men der er så meget jeg ikke forstår mig på. Tilsyneladende sker dette ved at undgå ordet ondskab, som sjældent nævnes i den offentlige debat. Er vores samfund blevet så åndsfattigt, så horisontberøvet at vi ikke længere har forstand på at ondskab møder man med forsagelse. I øvrigt tror jeg der ligger en farlig tendens til populisme i at problematisere ondskab. Ja, jeg kan heller ikke forestille mig fasthed endsige overbærenhed uden tro. Hele den etiske sfære i vores samfund giver mig brækfornemmelser. Jeg glæder mig over at det humoristiske stadie ligger mellem det etiske og det religiøse, for hvor har jeg i min ungdom været tiltrukket af Tidehvervsdippedutter og andet radikaliseret godtfolk. Lav nu noget sjov derude i hytterne.
Beate Kiksesuppe: Du glemmer dine kiks.
Holmer Ligfølge: Mine kiks.
Beate Kiksesuppe: Du har fået min.
