“Der er noget godt og noget skidt ved beslutningen. Det gode er at forandring fryder og det knap så gode er at det bliver strengt, strengt forbudt at lære børn i skolen at skelne mellem de to ordklasser.”
Forandring fryder? Med den argumentation kan du jo nedbryde enhver fuldkommen logisk skillelinje, fx mellem æbler og appelsiner. Er det ikke enormt uhensigtsmæssigt hvis vi ikke kan skelne mellem en hasselnød og en buldozer?
“Det er direkte farligt. Men her skal vi huske på at ophævelsen af forskellen mellem navne- og tillægsord er fuldkommen uskadelig. Børn og voksne må gerne mene at farven rød er en ting man kan have stående på hylden. Det er hyggeligt. Det er julet.”
Jo, men er det også julet at substanser, et hus fx, eller en påfugl, bare bliver mere eller mindre tilfældige egenskaber?
“OK lige det er halvtåbeligt. Men udviklingen går i den retning, så vi er på forkant med udviklingen, vil jeg sige.”
Hvorfor ikke i stedet genindføre filosofi i samfundet eller i det mindste på universitetet?
“Fordi det aldrig har kunnet påvises at andre end filosoffer har haft glæde af filosofi.”
Ikke det?
“Vrøvl bliver ophøjet til sandhed når filosofi tilsættes. Hvad siger det om filosofi? Filosofi er noget juks. Det er bedre at kunne lire noget af som folk har hørt før, noget om ovnkartofler.”
Det er bedre at tænke selvstændigt end at gentage som en papegøje.
“Jo, men folk der mangler den evne kan hverken stive sig selv af eller forholde sig almenmenneskeligt til en selvafstivet filosofikus.”
Det ved enhver og derfor må filosoffen kæmpe.
“Det ved enhver også og derfor tror mange at alle der kæmper er store filosoffer.”
Det ved enhver også og derfor gider mange mennesker ikke forholde sig til om de selv bør og skal kæmpe.
“Men… bør og skal de så det?”
Ved du hvad? Går man rigtig tæt på et menneske og har alle antennerne ude og eventuelt en god vejleder og filosof ved hånden, så er alle mennesker helte. Og i det lys er der helt givet også en kamp. Men det sørgelige er, at det kun er de færreste der bliver anerkendt som de helte de nu engang er. Det vil jeg kæmpe for at de bliver.
“Det lyder som en stor opgave.”
Det er det nu ikke. Det er ikke sværere end at åbne en dåse hakkede tomater med et græsstrå.
“Hvordan vil du gøre det?”
Aner det ikke.
