Home Hvad er The Other Newspaper?

Hvad er The Other Newspaper?


The Other Newspaper er en humoristisk, venstreorienteret avis.


Vores politiske mærkesager er:

1) Fjernelse af kontanthjælpsloftet.
2) Fjernelse af 120-timers reglen.
3) Nedbringelse af fattigdom blandt børn.
4) Lempelse af reglerne for førtidspension.
5) At Europa over de næste 30 år tager imod halvanden million flygtninge hvert år.
6) Arbejde for fred i verden. Fx Tribunalforeningen til undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan [Link]

Redaktionel linje og etik
The Other Newspaper har kun to redaktionelle regler, som begge bliver fulgt konsekvent i redigeringen af nærværende avis:

1. Man skal have grinet selv mens man skrev artiklen. *)
2. Man må ikke skrive om virkelige personer.

*) Der dispenseres fra dette krav i 10 procent af bidragyderens artikler, hvis der er tale om en kunstnerisk funderet artikelskribent. Argumentet er at der skal være plads til alvor. Hvis der er tale om en politisk funderet artikelskribent ses der helt bort fra dette krav. Argumentet herfor er at den politiske situation i Europa er blevet for alvorlig.

Fjernelsen vil altid blive begrundet venligt i en saglig mail direkte til skribenten.

Arbejdsro

Vi lever i et globalt samfund der har vendt sig vrængende mod den “hulla bulla” som et site som The Other Newspaper interesserer sig for.

Vi er en gruppe af højt begavede frie ånder. At samarbejde med andre ligger slet ikke i vores metier.

Flere af skribenterne, herunder mig selv, er psykisk sårbare. Derfor beder vi indtrængende om arbejdsro hvilket indebærer at vi beder læserne om at bidrage til at The Other Newspaper forbliver et hemmeligt sted på internettet. Vi frabeder os links og omtale på blogs og fra Twitter. Det er ok du linker fra Facebook.

Personlige tanker om The Other Newspaper (MHH)

The Other Newspaper er en langsom sprogfilosofisk mobilisering lagt an på det gode liv.

Hvis du tror uden at stå på din tro (løfte pegefingeren), ikke bruger ord som tilfældighed og heldigvis og bruger ordet handling uhyre varsomt har du sådan set bestået prøven og behøver kun at læse med for din fornøjelses skyld. Hvorfor har jeg ikke skrevet en afhandling, en traktat, en digtsamling eller en roman? Det er fordi mit ego ikke er særlig stort.

Men hvis du slynger om dig med ord som ”realitetssans” og ”samlethed” uden at opfatte dig selv som kyniker, så skal jeg komme efter dig!

Morten Hjerl-Hansen, Stubberup 10. september 2018

Udgiver:
The Other Newspaper
Stubberup Byvej 9
4540 Fårevejle
Redaktionelt ansvar:
Morten Hjerl-Hansen
ISSN 2596-5204 (Dansk udgave)
ISSN 2596-5212 (English version)

Donationer modtages gerne. Tak!