Jeg er blevet forsøgt myrdet mange gange denne jul, mest med ansigtsudtryk fra kvinder og ved at brænde op i dårlig karma fra gamle irritable mænd der vrider sig i lænestolene og synes verden er et usundt matriarkat, har vist nok selv forsøgt at myrde et par gange inden for de seneste par uger, og jeg er en skilt mand, det eneste gode der er at sige om min skilsmisse, jeg blev tilmed, ak, skilt fra mig selv, det er mere end hvad man kan sige om leguaners kapabiliteter, er det at både min dejlige, pragtfulde ekskone og jeg lever endnu, hvilket er med til at skabe de bedste betingelser for vores datters opvækst. Men denne tekst handler om mord. Luther siger jo at alt det gode han vil gør han ikke. Han mener alle de små mellemforhandlinger i sindet hvor mørket sejrer og resulterer i dårlige beslutninger. De er at ligne med mord. Hver gang jeg skriver oplever jeg alternativet til disse mørkets gerninger som altid gør at vi misforstår hinanden og det kan man godt blive revet lidt med af, men faktisk rimer det meget godt med min forestilling om at være en betydningsfuld forfatter, ja, når man opdager Kjell Askildsen som 48-årig er der håb. Men denne tekst skulle jo handle om mord, det er ikke nok med en underlig plet eller en forvreden skulder.
Når man føler man kender et andet menneske til ulidelighed begår man et mord som bliver korrigeret af Ånden i os inden eller efter det bliver begået. Det er der god grund til at være taknemmelig for, men står den person lige ved nettet i en tenniskamp og ser man sit snit til at sende en bold afsted mod modspilleren så den anden bliver ramt, åbner det op for det der kaldes undskylds flotte landkort. Undskylds Flotte Landkort er selve årsagen til at børn elsker at tegne skattekort, de små sjæle forbereder sig simpelthen på at sige undskyld som voksne, hvilket er udtryk for at undskyld er et rigt ord.
Det eneste der ville være vejen ind til mit stakkels hjerte er hvis min ekskone ville tro på mit litterære talent igen ved at lægge disse tekster op på The Other Newspaper når jeg har skrevet dem for det er sådan her i verden at min halve tro og hendes halve tro udgør én tro.
Sæt hun allerede gør det! Smuglæser med og tror halvt. Da skal hun vide at jeg er hende dybt taknemmelig! Den slags er virkelig vejen frem. Den sorte hingst i dansk litteratur heppet på af en yderst velkendt og genbeundret beundrerinde.
