”Der er ingen tvivl om at meget såkaldt poesi og litteratur stimulerer om-sygen. Om-sygen forstået sådan at man kredser om identitet og handling med små floskler uden at tage stilling og uden at handle og uden at se identiteten som det mysterium den er. Det er forkasteligt. Du har lært os at identitet er så modsætningsfuld og usikker en størrelse, især indefra, at disse egenskaber griber ind i vores handlinger og gør disse usikre og modsætningsfulde. Mange af vores handlinger er derfor rent ud ufrie. Det gælder især seksuel tiltrækning. Du har lært os at det slet ikke er meningen vi skal være frie i den forstand at vi bare aber rundt, men hvis man ligefrem tilvælger en ekstra dosis om-syge og begynder at reflektere i det uendelige om man skal affinde sig med fx sin seksualitets mere ukonventionelle sider så bliver tingene simpelthen for indviklede. Vi spørger ikke dumt hvordan vi skal affinde os med vores identiteters indbyggede usikkerhed og mysterier, for det kan vi godt se er en modsigelse, men vi leder efter en psykologisk realistisk litteratur som værner lidt om det skæve i tilværelsen.”
”Den findes.”
”Hvor?”
”Der findes en dame som giftede sig med en pakistaner.”
”Hvad skete der så?”
”Det ved jeg ikke.”
