Tillad mig, som hihi partileder i Følelsernes Parti, at udfolde en principiel diskussion om Jeff Bezos, og denne verdens Jeff Bezossers, følelser. Jeg taler ikke om Jeff Bezos almindelige velbefindende, som jeg egentlig ikke hihi interesserer mig for, men om hvordan det føles at eje 100 milliarder dollars. Jeg taler heller ikke om, hvor ofte Jeff Bezos tænker over dette som isoleret følelse og hvordan han oplever og ikke oplever at forholde sig til denne følelse. Det jeg taler om, er hvorvidt følelsen adskiller sig væsentligt fra at eje fx 100 millioner dollars. Hvis det er tilfældet har vi i Følelsernes Parti virkelig en sag at gå i gang med. Så kan Jeff Bezos donere et klækkeligt beløb og bevare sin åbenbart så vigtige oprindelige følelse intakt. Men hvem føler vi at han skal donere dem til? Vi vil i Følelsernes Parti gerne opnå at 500 kroner har cirka samme værdi for alle verdens borgere og pengene skal doneres til et neuralt netværk som er programmeret med dette for øje. For hvis man er fattig er 500 kroner forbundet med hede følelser.
Hvorfor er følelser så centrale for vores menneskesyn i Følelsernes Parti?
Det er de fordi vi mennesker bærer rundt på mange følelser og fordi vi egentlig har det bedst med de enkle følelser.
