På disse marker i Danmark
går min Farmand rundt og lærer aramæisk
med noget ret avanceret udstyr
i virkeligheden
et ret sært apparat bestående
af en iPhone og en Android
med et af mine spillekort
hvorimellem han sender
betydningsfulde mails
som han læser op
for månesyge
i alle riger.
Aramæisk, fortalte han i dag min Mor,
er kærlighedens sprog
og det var underligt det var engelsk
der senere skulle bære dette kors,
engelsk er ret elendigt til det,
forklarede han, videre,
sammenstykket som det er
af halvkølige brokker,
af ruiner af et hus
der aldrig blev bygget
færdigt
men knopskød til
oceaner
af ørehængere.
Min Farmand tror at Jesus kan tale dansk
så hvorfor i alverden han mimrer
ligesom en kanin
er ikke til at vide.
