Din bog begynder med den både fremragende, interessante og provokerende konstatering “Dommen over alle er skjult i alle”. Med denne mageløse iagttagelse skyder du efterfølgende et plot igang der minder mig stærkt om havet.
Det er dit problem hvis bogens plot minder dig stærkt om havet, som du formulerer det. Hvis et plot med to jordbundne tyfoner minder dig om havet, ja, så har du et problem.
Hvad er mit problem?
Du burde have koncentreret dig om det der interesserede dig.
Sætningen?
Sætningen.
Det er noget af en sætning.
Det er en fremragende sætning. Den er fuldstændig min.
Min?
Min.
Din?
Min.
Min?
Min.
Din?
Min.
Ahh. Ja så den er din, sætningen. Jamen tillykke.
Tak.
Må jeg putte en gærdesmutte på dig.
Jovist.
