Du rider igennem tårnhøje flammer?
“Enorme.”
Og hvad sker der da du er færdig med det?
“Jeg tørrer sveden af panden, parkerer hesten og tager en kop kaffe.”
Nej, før det.
“Øh, jeg jeg jeg rider hen til en serviet og spørger om den vil have en ko ko kop kaffe foran stalden eller noget.”
Nej, før det. Tidligere.
“Jeg ser en berømt dansker.”
Ja! Fortæl det hele.
“Jeg så en temmelig berømt dansker i dag. Jeg må indrømme at jeg faldt. Af benovelse. Af filosofisk henrykkelse over hvor mange der nærer dyb beundring og mere filosofisk henrykkelse for denne store dansker. Min samvittighed forbyder mig at afsløre hvem der er tale om. Men det er altså ikke så godt når en berømthed ridderligt vil hjælpe en person der er faldet i svime. Men også det skete! Altså faldt jeg igen og denne gang med berømtheden oven på mig. Jeg hader ordet kendis. Der dryssede ikke stjernestøv på mig, nej. Men det er et rigtigt magtmenneske. Derfor er jeg lige på nippet til at bryde min princip om ikke at nævne virkelige personers navne. Men jeg gør det ikke. Jeg skal ikke svine nogen til.”
Hvad fabler du om? Du skulle fortælle om store flammer.
“Rend mig i røven!”
Hvad Sørensen er du ude på?
