Home Non-categorized I læsere: “Hvad skal vi svare, når analyseinstitutterne ringer og spørger om...

I læsere: “Hvad skal vi svare, når analyseinstitutterne ringer og spørger om vi er lykkelige?”

1142

“Tillad mig at bryde min eksistens op i en række mindre småbidder.”

“Nej tak. Vi læsere vil have en kulturrepetition og en opførselsformel.”

“Kulturrepetitionen for i dag er top-hemmelig. I må nøjes med den deraf afledte opførselsformel.”

“Vi vil så altså have opførselsformlen for hvordan vi skal agere når analyseinstitutterne ringer og spørger om vi er lykkelige.”

“I skal nægte at svare.”

“Men det magter vi ikke midt i vores stressede hverdag.”

“Så hold op med at være stressede. Flyt ud på landet og væk fra byernes pænhed.”

“Pænhed?”

“Deres sortiment af lusede småkorrektioner og lusede distraktioner i form af lusede københavnerpiger som i virkeligheden er ludere, styrker blot jeres lykkeløgn.”

“Du sagde lige at kulturrepetitionen var hemmelig.”

“Det var den så ikke alligevel. Jeg er ligeglad. Jeg skylder ikke jer læsere at holde nogen løfter overhovedet, jeg skylder jer ikke andet end at holde mig selv kørende ved at charmere mig selv med alle disse vittigheder så det bliver udholdeligt for mig at levere varen råt for usødet. Opførselsformel: I skal holde tand for tunge med jeres lykkepis. Kærligheden er langt større end lykken og lykken er ikke større her end i Uganda.”

“Hænger lykke og velfærd ikke sammen?”

“Jo, men på en meget mindre indlysende måde end I læsere fatter. I melder jer ind i politiske partier og hader jeres naboer på livet løs. Jeres holdninger giver jeg ikke meget for. Om velfærd har jeg kun én ting at sige: den skal fandme bare være der.”

“Hvad er lykke?”

“Nu skal I læsere ikke køre om hjørner med mig. Hvis I ikke anerkender kærlighedsmagt, så må I lære det.”

“Nu forholder det sig sådan, at vi for det første ikke plejer at tale særlig højt om kærlighed og for det andet ikke anerkender autoritær magt. Vi stemmer nemlig på Iskobarpartiet.”

“Det er der ikke engang noget parti der hedder.”

“Prøv og hør på dig selv. Kærlighedsmagt vores bare røv. Vi foretrækker Iskobarpartiet og at pille dine argumenter i småstykker og stene dig sønder og sammen.”

“I er ligesom dværgene hos Tolkien. De gravede for dybt… De gravede for dybt. Det skriver Tolkien selv.”

“Hvorfor skrev han ikke flere af den slags mærkværdige cool ting?”

“Hvor skulle jeg vide det fra. I kommer og beder om en kulturrepetition og en opførselsformel og så gennemhegler I mig, blot for at blotlægge min vældige angst. Så tror da pokker jeg går i forsvarsposition med en vældig fedterøvsagtig arrogance. Av for sytten! Hvorfor overdænger I mig med grene. Tag grenene væk!”

“Rooolig. Så så. Roolig. Vi tager grenene væk.”

“I er altså ikke særlig dannede når I går til mine kulturrepetitioner.”

“Vi kom forbi her ude ved vinduet.”

Previous articleNår vejrsamtaler bliver mærkelige
Next articleKom til foredrag om kvinders krop med Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)