Se, helt oppe i et hjørne af det gamle pakhus i dok 44 lå et gammelt hus. Her voksede græsset grønt ned til den lille å, for det var sommer. Den gamle havnearbejder Robin Jenkins havde et bageri i den modsatte ende og her kørte man frem og tilbage med gaffeltrucks med lægter, brædder og andre trævarer fra skibene. Alle skibe var festklædte i dag for et lille eventyr skulle finde sted. Men hvor var månen? Jo, den var rullet bardus om på siden ved Coppersmith Trading’s store kontorbygning og der lå den trygt og godt.
Joster Kirschbaum trådte ind.
“Det er nogle dejlige apparater I har her!”
(Jeg har glemt at nævne at der stod et langbord med apparater midt på gulvet.)
“Og sikke en flot krigsliderlig amerikansk general der sidder dér på den blå, drejelige kontorstol!”
(Jeg har glemt at nævne at der sad en amerikansk general på en blå stol.)
“Jeg snupper en vaffelis.”
(Jeg har glemt at nævne at der hang en sølvsnor med vaffelis ned fra loftet.)
“Så siger jeg mange tak og rigtig god festdag!”
(Jeg har glemt at nævne at Joster Kirschbaum var en meget høflig mand.)
