Der er ingen tvivl om, at Kabber Løvefrans, bogens forfatter, er født i et fint hjem. Det fremgår nemlig af bogens første sætning som ordret lyder: ”Jeg kommer fra et fint hjem.” Den slags informationer kan man som læser bruge til noget, for så forstår man da hans manglede tilbøjelighed til konstant at skrive “jeg skal lige børste min jakke”, “jeg skal lige børste mit hår” og “jeg skal lige børste min kat”. Disse fjollede sætninger forekommer derfor kun ganske få gange. Men her må man forstå at der er tale om en roman. Man kan godt blive lidt forvirret, for bogen rummer en handling og det hele, men jeg er glad for at få lidt at vide om forfatteren. På den anden side skæmmer det i høj grad førstegangsindtrykket af bogen og det er tilsynesladende svært for forfatteren at få manøvreret handlingen over på bogens første egentlige scene, nemlig Gippert Ni der kommer ”ivrigt sejlende” på sin sejlbåd ude på det store hav. Også senere er det et problem, når forfatteren pludselig absolut skal skrive et eller andet om sig selv midt i bogens handling. Hvorfor syv sytten skal vi som læsere vide at han har en hvid skjorte på og ski midt i beskrivelsen af personen Ullas kapper der ligger “fint lagt sammen og stablede på kommoden”? Der er mange tilsyneladende malplacerede stilbrud i denne roman, men tilsidst forstår man hvorfor: forfatteren har, igennem hele skriveprocessen, siddet oven på et bæger med kvark.