En ung, dejlig mand kom gående hen ad fortovet med en lidt for stor blomst der skyggede for udsynet og bevirkede at han faldt så lang han var foran en grøn bænk hvor der sad nogle ungdommelige mennesker midt i fyrrerne af mildest talt blandet køn og passiarede. Den unge mand blev skamfuld og kom hurtigt på benene mens de andre grinede uden skadefryd. ”Måske har jeg gået lidt for hurtigt,” tænkte den unge mand for sig selv og sagde ”Måske har jeg gået lidt for hurtigt” henvendt til kvinden der hjalp ham med at samle blomsterne op fra fortovet.
En af de i alt fire personer på bænken, en mand med krøller, afsluttede sine betragtninger med ordene:
”Kunstneriske ambitioner er et frygteligt monster eller en samarbejdsvillig kæmpehund der kan blive en trofast tjener.”
Kvinden vendte sig med favnen fuld af blomster.
”Kom lige ned på jorden dit veluddannede røvhul!”
Se, dette var en sær kvinde, som det var værd at kende!
