På grund af fraværet af både dramatisk sammenhæng, spændingskurve og charme i dit nye manuskript tilbyder du tilskuerne at få oplyst afstanden mellem et sted i en skov hvor der står to brødkrummer med hver sin rygsæk, og her skal det indskydes at både rygsække og brødkrummer er af almindelig størrelse, og to sure ansigter der forsøger at videreformidle “vær sej!” men fejler totalt på grund af de sure vibes. Kan en brødkrumme gå?
“Ja.”
Hvor går den hen?
“Hvor dens ben bærer den.”
Har den ben?
“Ja.”
