Vi lever i en tid hvor kunstnerforældre glemmer den der lille én med at barnet er vigtigere end de kunstneriske udfoldelser og bestræbelser. Jeg må være ærlig og sige at jeg hver aften beder den gode Gud om at jeg må rykke Uglsborgeren op på førstepladsen. Hvilket helt ærligt er svært. For mig. Jeg går meget alene og fylder tiden ud med dyb koncentration omkring dagens projekter i form af tekster. Jeg lever i den forstand i en alternativ virkelighed, i min egen virkelighed hvor der gælder ”det enkelte digts regel”. Men jeg må se det positive i det og samtidig holde et vågent øje med hvad der foregår i den lilles verden. Der er en masse gode ting ved at jeg kan hengive mig til åndens verden. Det er noget Uglsborgeren kan få glæde af at lære. Af mig.
Jeg vil se om jeg kan engagere hende i at tegne et skattekort i eftermiddag og se hvad der sker og siden aflægge rapport.
* Det skal være noget jordnært.
* Det skal være på både hendes og mine betingelser.
* Jeg skal lave gode faste og trygge rammer.
Altså: Kan vi lave et skattekort?
PS Jeg fik dette meget smukke gækkebrev i går.
PPS Jeg har lavet et udkast til et skattekort.
