Aftalen med Gud var ligesom at jeg skulle være en af de hersens helt store kunstnere. Jeg skulle måske ligesom nærme mig Gud via storhed snarere end tro, tro er for amatører, næh jeg skulle nærme mig Gud ved at blive stor ved et fællesskab mellem Gud og jeg, vores fælles storhed nemlig.
Du har gjort det godt mit barn.
Er du Gud? Du ligner en fyldebøtte.
Jeg er et aspekt af den hellige Treenighed.
Aspekt, hmm, det lyder teknisk.
Du har aldrig været interesseret i hverken storhed, ære eller magt mit barn.
Det er sandt. Jeg kan mærke du har ret. Sådan har folk kendt mig. Det er sådan folk har kendt mig.
Ja. Vil du høre en vittighed?
Ja tak Gud.
To færinger kommer ind på en bar.
Ja?
Det var det.
Når nu du ligefrem er Gud vil jeg sige at vittigheden var OK.
Tak.
Det uafsluttede ved vitsen er det jeg bedst kan lide.
Så har du forstået vitsen.
Ja.
Du har forstået det sjove ved vitsen.
Ja, men sjovere var den altså heller ikke.
Du har måske ikke været i det rigtige humør.
Næh.
Var du i et skummelt humør? Var du nedtynget af sorger og bekymringer?
Jeg var bare ikke i grinehumør.
Det ved jeg.
Ja, det ved du.
