Home Non-categorized Kipper Maradjøngade: Teoretiske overvejelser omkring jeg’et, mig’et, dig’et og sig’et

Kipper Maradjøngade: Teoretiske overvejelser omkring jeg’et, mig’et, dig’et og sig’et

840

Bollehat, du har skrevet en art redegørelse omkring alle de der ting. Jeg tænker særligt på jeg’et, mig’et, dig’et og sig’et.

“Jeg hedder ikke Bollehat men jeg hedder Kipper Maradjøngade.”

Har du et jeg, for du ligner mest et dig?

“Vi har begge to et jeg, ligesom vi begge to har lyst hår. Når vi taler inde fra håret mumler vi. Så kan man ikke se ansigtet. Så er vi en slags sig. Men et rigtigt sig har såvel et ansigt som en meget høj grad af integritet. Når det er tilfældet hedder personen snarere Sig med stort S end sit rigtige navn som i øvrigt er Bonfils I. Jespersen.”

Hvorfor står du i en kuffert?

“Jeg forberedte mig på at sige sit. Nu går jeg ud af kufferten og siger dit tre gange. Dit. Dit. Dit.”

Forståeligt, men nu tabte jeg tråden.

“Det næststoreste spørgsmål er: “Hvem er mig?” Men selvom spørgsmålet er stort, er det let at besvare, for mig det er jo bare mig.”

Du taler i hvert fald ikke som mig.

“Det er op til dig.”

Hvad betyder Wurst egentlig på tysk?

“I Frankrig betyder det pølse på tysk.”

Hvad betyder Nippon på Swahili?

“Japan.”

Egon.

“Et andet kæmpemæssigt spørgsmål er om vi har et dig. Så kan vi jo tale med os selv uden at det er pinligt. Men så skal der dækkes dobbelt op ved middagsselskaber. På den anden side har vi en at hygge os rigtig dejligt med. Vi har en at læse for.”

Du lyder ikke som en hundrede procent pålidelig filosof.

“Nå, men det er jeg altså.”

Hvad med “du”?

“Det hedder “hvad med dig?” Hvad er der med mig?”

Kender du slet ikke ordet “du”?

“Hvad betyder det?”

Ja, hvad betyder det… Det betyder lidt det samme som dig. Det er bare mere hyggeligt.

“Ligesom med lys i vindueskarmen?”

Previous articleMåske kedeligt
Next articleNy bog: Manden der som gammel sad og tænkte lidt over det hele
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)