Digtsamlingen Klemte øjne må antages at afspejle de indre monologer dens forfatter Klemme Apra fører med sig selv i sit metaltrætte hoved.
Hvad taler du om når du taler med dig selv?
»Klemmer. Helt almindelige tøjklemmer. Men det er mest fordi jeg selv hedder Klemme. Jeg behøver ikke tale så meget med mig selv. Resten klarer underbevidstheden.«.
Må jeg se din underbevidsthed som den ser ud netop nu?
»Ja. Hvis jeg vender den lidt om så kan du se den lille grønne dør her? Det er indgangen. Det er en ganskelig almindelig underbevidsthed. Du troede måske underbevidstheden bare er en ganske almindelig drøvtygger?«
