Der er mange muslimer, buddhister og new age folk der spørger mig om jeg prutter.
Jo!
Selv kristne spørger mig om det.
Jeg prutter.
Der er formentlig lang vej før muslimer, buddhister og new age folk forstår mine prutter, så jeg vil også bruge munden, bøvse, [Morten, tag dig lige sammen. Artiklen er påbegyndt. Red.]
Fordi det er den opstandne Frelser vor Herre Jesus Kristus der i dette liv og det næste, det er Ham vi alle synger med, det er også Ham der trøster os alle hver især, omtrent på samme måde som vi trøster hinanden, vil jeg nu starte mit missionsarbejde for at bidrage til at muslimer, buddhister og new age folk forstår gaverne så godt som muligt uden at de behøver blive aldeles omvendt. Det er, vil jeg med det samme sige, nok at min tilhører forstår fyldtheden. Gud kan sagtens være ret meget som Allah, men der må vi være formanende og sige til buddhisterne at Gud eksisterer og reinkarnation ikke findes, ligesom vi ikke forstår fjendskabet mellem generationerne, kønnene, børn og forældre, søskende, ægtefæller hvis vi tror på at det er nok at nikke inderligt venligt og egofrit til hinanden. Til new age folket må vi sige, igen formanende, det kan vi sagtens tillade os, at eksotisk the og blade i skovbunden ikke rummer svaret, men igen må vi kristne være yderst varsomme med at prædike for bastant for fyldtheden peger jo for buddhisterne mod Buddha og selvglemsel, mens den for new age folket peger mod den vidunderlige natur som vi kan være i, ikke som beskuere, men som en slags ællinger.
En vigtig pointe er også at kærligheden er den største gave. Alle fornuftige mennesker jorden rundt ved det og alle er forsigtige med at bruge ordet kærlighed, for det handler mere om gerninger end om ord. Men jeg er en forfatter der godt kan klare det at bringe ord og handling så tæt sammen at min læser kan bruge det jeg siger. Det er ikke specielt ualmindeligt. Sådan er det med masser og masser af forfattere, men de fleste lyrikere tror dem ikke selv større end at de skal kradse lidt formbevidst i eksistensen med en arkæologs kradsegaffel og deri gør de ret. De skal blive ved med at gøre det de gør, men jeg vil bare noget andet, jeg vil missionere, som mange før har gjort, ja, jeg vil bedrive kristen mission. Men jeg vil sandelig helst gøre det på en nogenlunde moden måde. Jeg vil faktisk hellere gøre det på en moden måde end jeg vil gøre det på min måde. Min måde er jo blot én af utallige og desuden erkender jeg mig selv som et skibsvrag. Så går det nok.
Da jeg sagde “forstår fyldtheden” som målet med min missionsbedrift, eller, i værste fald, missionsforsøg, sagde jeg egentlig noget vås, for hvis man er fyldt, så forstår man det. Det er vi alle. Fyldtheden er for mig alligevel udgangspunktet fordi den er universel og altså rummer alle religioner, måske tilmed ateismen!, selvom ateisme irriterer mig, og fordi den giver os liv, kærlighed og fællesskab og frihed til at sige alle de ting til hinanden som er Guds agt.
At prioritere fyldtheden giver fokus, men stiller samtidig krav om at vi opretholder fokus i stedet for at slås om de fokusområder som kun fører krig, uforsonlighed og fjendskab med sig. Men jeg oplever ikke mig som hævet over fjendskab eller uforsonlighed, men jeg er hævet over krig, for jeg er militærnægter.
Enhver fundamentalist jorden rundt vil give mig fuldkommen taletid i forhold til at tale om fyldthed. Det synes jeg stiller fundamentalisterne i et gunstigt lys. Jeg ved ikke om jeg selv er fundamentalist. Jeg aner det virkelig ikke. Har aldrig spekuleret på det.