Billedet viser en løve der står på forbenene foran hvad jeg vil betegne som et helt almindeligt hegn.
“Ja.”
Hvad ved vi i dag om hegnet?
“Intet.”
Hvad ved vi så om løven?
“Vi ved ingen verdens ting om nogen af delene.”
Betyder det at vi bliver så at sige ramt af uvidenhed ved at betragte billedet indgående, som jeg kan se du netop gør nu?
“Nå, jeg undrede mig bare over den lille tøjknap der er her nede i bunden af billedet.”
Bliver vi paffe og mundlamme?
“Nej nej. Vi bliver bare angste og små.”
Hvorfor?
“Kan du ikke mærke det?”
Jo jo.
“Det er fordi billedet håner os.”
Os to eller enhver beskuer af billedet?
“Han håner omkring otte personer. Kunsteren kendte nemlig ikke os, ser du. Han kendte dem der stod rundt om billedet dengang det blev malet.”
Hånede han sine venner?
“Det er der ingen der rigtig ved. Han vrikkede lidt med numsen og det blev ofte misforstået.”
Det giver god mening.
“Pelle Saftevand blev stiltiende anerkendt af to personer mens han malede billedet. Og eftersom den ene af disse personer var ham selv, blev han kåd og lod løven stå på forbenene. Så forsvandt anerkendelsen igen da han var færdig. Så fluktuerede anerkendelsen, drejede skarpt til højre og dumpede ned i en skovsø.”
Tilsidst skal jeg da lige spørge dig: Ved man hvor penslerne er i dag?
“Ja.”
