Fra kursuspræsentationen i aftenskolernes blad:
På kurset “Livsvejledning med Erling Jesper Hokóber” lærer vi at slå rigtigt op i bogen “Livsvejledning med Erling Jesper Hokóber”.
Du skriver ikke meget om dig selv i bogen.
“Jeg er bare en selvforelsket liderlig plattenslager.”
Men du advarer folk imod negativ selvvurdering allerede i indledningen.
“Gør jeg?”
Ja.
“Jamen, så må jeg lære at læse mig selv mere opmærksomt, altså det der hedder at læse indenad. Det minder mig om en sjov anekdote.”
Ja.
“Jeg mødte engang en ung finne på en af Tokyos Universitets utallige lilla læsesale. Hun sad dag efter dag og læste, men hun forstod ikke hvad hun læste.”
Hvorfor ikke?
“Fordi det hun læste var skrevet på japansk.”
Det giver ret god mening.
“Hun fattede simpelthen ikke alle de pinde, cirkler og buer i de japanske skrifttegn.”
Hvorfor lærte hun dem ikke?
“Hun havde ikke tid.”
Hvorfor ikke?
“Hun levede et hektisk liv som tjener.”
Hvorfor er det egentlig sådan at både japanere og kinesere er hvad man kalder lidt fremmede i betrækket?
“Det er vel fordi de i tidernes morgen har udvekslet erfaringer.”
Var det før eller efter bygningen af Den Kinesiske Mur?
“Det var om eftermiddagen i hvert fald.”
