Forskeren og kvindebedåreren Magt Walser er på charmetogt i en totalt menneskeforladt skov da han finder en gennemsigtig tapir. Han ved med det samme hvad han skal gøre og løber hjem, alt hvad remmer og tøj kan holde. Der hjemme keder han sig og tager et glas kold mælk. Med ét ved han hvad han skal gøre. Ringe til medierne.
Det er Dagbladet Aftenposten. Hvad kan jeg hjælpe med?
“Magt Walser her.”
Nu igen.
“Medierne synes jeg er for naiv.”
Medierne ved i dette tilfælde ikke hvem du er.
“Jeg skulle tale med Beate Flyng Primitiv.”
Klik.
Magt Walser lægger telefonen fra sig. Med ét ved han hvad han skal gøre. Lege med sin lille datter.
Datteren er ved at lave et Duplotog af 15 vogne bestående af enten egentlige vogne i ét stykke eller vogne der er høje og konstrueret af flere klodser, ofte med vinduer foran rum, hvori der ligger små figurer af mennesker. Han aer datteren på hovedet og på ryggen når han ikke kan lade være og hjælper hende med det store tog i en halv time.
Om aftenen læser han i bogen “Afgørelsens Stime” om en person der minder meget om ham selv, men bærer grønne briller der ligger i en lille, fiks skuldertaske, som han går med i siden. Hver gang der sker noget dramatisk tager han brillerne på, hvilket sjældent bemærkes fordi opmærksomheden hos de omkringstående er fæstnet ved en brændende bygning, en eksploderet bil eller en brændende japaner.
