Home Non-categorized Manden der bad for en hel del og ikke lagde skjul på...

Manden der bad for en hel del og ikke lagde skjul på det – med andre ord: Manden der lod munden løbe

480

… Herre, vi beder også for urter.

Urter? Hvorfor urter, Maradjøngade? Urterne er høstet og ligger i lade. Hvad med Gaiga?

Gaiga? Angående hvad?

Angående?

Ja. Hvad er der med Gaiga?

Med?

Angående Gaiga som vi skal bede for?

Det ved du. Han har det ikke godt.

… Herre, vi beder for Gaiga.

Tak.

Det skal du sige til Herren.

Hvorfor bad du ikke for dig?

Det ville være for selvcentreret.

Ja. Ok. Men mig da?

Jeg bad for os.

Ja, det skal jeg lige love for. Det tog en halv time. Men det gjorde overhovedet ikke indtryk på mig alt det bøn-noget.

Indtryk? Hvorfor ikke?

Jeg ved det ikke… det lød bare så…

Sig det Merete!

Forfjamsket. Det lød forfjamsket.

Jeg prøvede at komme tættere på dig ved at bede.

Hvorfor bad du ikke mig så?

Man kan ikke sidde i en stue og bede en person der sidder lige overfor én. Hvad må Herren ikke tænke?

Han kan da tænke på noget andet imens. Der er sikkert nok af folk der beder til ham i tider som disse.

Tider?

Der er ingen fisk i havene. Bierne knækker mens de flyver… på det dér tynde sted, jeg vil skyde på det hedder maven.

Det hedder ikke maven.

Hvornår er du pludselig blevet ekspert i bier? Du der bare sidder foran mig og beder hver evig eneste aften. Skal vi ikke tænde fjerneren for en gang skyld?

Hvad?

Jeg savner tv.

Det er absurd mens jeg sidder og beder.

Du beder på den måde fordi du er underlig.

Jeg beder i hvert fald ikke på den måde fordi jeg er underlig. Underlig er livskvalitet.

Underlig kan være stærkt irriterende, trættende, skræmmende og forfærdelig svært.

Jamen så lader jeg da bare være med at bede.

Du må gerne bede.

Nu har jeg glemt hvad jeg ville bede om.

Så bed om at du må huske det.

… Herre, vi beder for at jeg må huske hvad jeg trænger til.

Du glemte mig.

… Herre, vi beder for at vi må huske hvad vi trænger til.

Jeg trænger til at flade ud og ikke høre på dig.

Jamen jeg talte også med Gud.

Kan du ikke gøre det inde hos dig selv næste gang.

Det vil jeg skyde på godt kunne arrangeres.

Dygtig. Pas på vandmelonen. Nå. Nu trådte du i den.

Tror du ikke den kan spises alligevel?

Giv mig et stykke. Nu holder du altså kæft.

Previous articleKussens sprog
Next articleErik Akégs drømme og anbefalinger
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.