Pip Psykoterapeut, ny forskning har vist, at der er mange, over 50 procent, som har tilknytningsvanskeligheder i barn-forældrerelationen fra barndommen med sig i bagagen.
“Ja. Jeg sidder med forskningsresultaterne her.”
Ja. Det er fint.
“Jeg sidder stille og fastholder dem med hånden, så de ikke blæser væk.”
Ja. Fint fint.
“Det er nogen glimrende ting som vi begge har læst.”
Helt sikkert noget med arvesynd.
“Ja.”
Ansvaret er svært at placere hvis det er nedarvet.
“Ja.”
Altså gentagede mønstre hvor barnet ikke har fået plads og hvor en god og stille og rolig kontakt har hørt til undtagelsen snarere end reglen.
“Ja.”
Alligevel har vi et samfund hvor normen er at at begge forældre har et arbejde og hvor det vi taler om næsten tvangsmæssigt nedprioriteres.
“Ja.”
Simpelthen fordi de fleste nedarver dårlige mønstre for omgangen mellem børn og forældre.
“Men skulle vi ikke tage at give børnene en chance.”
Det er jo derfor vi sidder her.
“Os selv og børnene.”
Det, at undlade at se på problemet er lige så snusket og ukonstruktivt som at sidde og læse en kriminalroman som at sidde og ævle hemmelighedsfuldt på en snotbodega.
“Det er vigtigt at én forælder går hjemme. At besynge at kontakt med børn er vigtigt.”
En sang om nullermænd og forståelse der langsomt indvindes.
