“I have run down the valley to bring you straws” (“Jeg er løbet ned i dalen for at bringe dig strå”)
Linjen lød i mine ører som kardinaleksemplet på en fjoget kliché med en sanger der ofrer pengepungen for at vinde sin elskede. Men da jeg kastede et nærmere blik på linjen stod der at han kommer med strå. Det er ikke fjoget. Det er dumt.
