Maradjøngade tager imod hjemme i privaten og lægger ud med en vits:
„I stedet for at lære hele verdens individer at de er tossede pillede kaptajnens søn ved gallionsfiguren der faldt i havet med et ordentligt plask!“
Det er tydeligt ud fra kvaliteten af denne vits at Maradjøngade enten sætter mig på prøve eller har besluttet at bruge resten af sin sparsomme tilværelse på sin hobby nummer ét: gallionsfigurer. Han skæver til mig mens jeg følger med over skulderen i den farvestrålende billedbog.
Maradjøngade, tak for forskellen på vanvid og idioti. Tak for tanker.
„Det var så lidt.“
Sætter du mig på prøve eller har du besluttet at bruge resten af din sparsomme tilværelse på din hobby nummer ét: gallionsfigurer?
„Det må du afgøre. Det er dig der er intervieweren.“
Men jeg kan ikke tage en så vigtig beslutning for dig.
„Nå nej. Tak!“
Det var så lidt.
„Det var meget kammeratligt.“
