“Dem, hvis personlighed gør at de tror at følelser kan være bestemte og afklarede er ligeså skadelige som psykopaterne.”
Det er da en kæmpe trøst at vide.
“Ja, ikke sandt?”
Jo.
“Udsagnet skærer ligesom igennem visse dele af værdiforvirringen og blotlægger noget fuldkommen rigtigt og sandt.”
Ja. Det er herlige sager. Det er det bestemt.
“Hov.”
Hvad?
“Nu gav du selv udtryk for en bestemt og afklaret følelse.”
Hvad?
“Jeg laver bare fis med dig.”
Det kan jeg ikke lide.
“Det kunne du bare have sagt ved ondterviewets begyndelse.”
Nej.
“Nej?”
Jeg kan da ikke starte et ondterview med at gøre rede for alle mulige tilsyneladende nervøse reservationer.
“Men det var mere ment billedligt.”
Billedligt? Billedligt?
“Du kunne have været mere afdæmpet. Have set lidt forpint ud. Så ville jeg slet ikke have lyst til at lave en så grovkornet spøg med dig hvor jeg hænger dig ud offentligt og håner dig for alt hvad du står for.”
Så grov synes jeg slet ikke du var.
“Næ, det er egentlig rigtig nok.”
Ja. Der er noget rigtigt i det jeg sagde.
“Du er egentlig en meget sød fyr.”
Sød? Ja, det er jeg vel.
Redaktøren: Sig mig hvad 18 er det I to laver. Kan I så komme videre med det ondterview.
