Home Non-categorized Maradjøngade får et flip over ateismen men kommer til at knuse sine...

Maradjøngade får et flip over ateismen men kommer til at knuse sine egne ting

419

“Ateister! Jeg er led og ked af dem. Når man ikke kan tale om sine følelser og sine behov så taler man om sin ateisme. De kalder os syge for krisereligiøse. Jeg skal lære dem. De fiser ind over kirkegårdene hvor folk står og græder over deres døde børn og siger at håbet om at mennesker genser deres kære er nul. Pak jeres lorteliv ind i bekvemhed, tilsæt eventuelt kunstnerisk bekvemhed hvor I sutter lidt på vores skaben men stik piben ind. Den måde at få opmærksomhed på er infantil. Rapport fra fronten: endnu en skizofren er bukket under på grund af et dårligt udseende. På grund af generationers kamp med psykisk sygdom. På grund af dårlige kort på hånden, på grund af stress, misbrug og lort og pis. Udvis dog lidt medlidenhed. Jeg er ikke intolerant overfor ateister, men vi taler samme sprog. Ateister og troende har forskellige udgangspunkter men vi har et fælles sprog som vi for syv sytten da må tale sammen. Jeg kan leve med vanskeligheder med at udtrykke følelser og behov, men når folk bøjer dagligsproget og ikke vil tale det bliver jeg harm. Hvordan kan man have ytringsfrihed hvis man ikke taler? Jeg forstår det ikke. Demokratiet er en stor ting. En vældig ordning. Men sårbar.”

Hold da kæft. Har du det bedre? Sååå. Kom her.

“Jeg blev ikke ked af det.”

Sååå. Ulle-Mulle!

“Jeg blev vred.”

Sååå. Har vi det godt igen. Er vi glade?

“Jeg kastede med mine ting.”

Sååå. Nej, du har tårer i øjnene.

“Jeg kastede med mine ting og ødelagde dem. Dine ting er intakte.”

Skal du have jordbær bordbær budding i aften?

“Du skal altså lære at skelne mellem et raserianfald og gråd hvor man er ked af det. Det svarer til at hvis dit barn er ked af det så trøster man vedkommende. Hvis vedkommende derimod er bange så trøster man ikke, men man spørger hvad vedkommende er bange for. Hvis en person er vred så trøster man ikke men man lader vedkommende rase ud. Det er meget bekvemt når det får lov til at ske i virkeligheden. Du skal ikke tage dig af flyvende ting.”

Jeg fik bare sådan en medfølelse med dig at jeg kom til at føle at jeg selv havde brækket og knust mine få ejendele.

“Jeg tror faktisk jeg kom til at knække en af dine blyanter.”

Årh, ved du hvad. Det skal du ikke tage dig af. Jeg har masser af den slags skrivegrejer.

Previous articleDrønnert om gåde: Jeg er ligeglad med 400 millioner
Next articleRocksanger: “Jeg er ikke kommet et betragteligt stykke videre efter min succes”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.