De er lidt for forkravlede.
Jeg er nede i kulkælderen og der er en masse ting jeg kan gøre.
Tænde lyset.
Se mig omkring.
Børste et eller andet med børsten.
Holde mig for næsen mens jeg børster og ellers bare nyse.
Jeg stiger op af kulkælderen.
Tiden arbejder i vinden som er blandet med kærligheden.
Jeg opdager virkeligheden og frydes.
Let om hjertet går jeg ned til stationen hvor jeg-svage mig stiger af toget.
Vi forenes endelig og jeg bliver dobbelt så jeg-svag og det føles egentlig dejligt.
I denne tilstand begynder jeg at svømme.
En kort tur henover banelegemet.
Tilbage igen.
Forbi stationen.
Vinke til folk.
Hjem igen.
Møjsommeligt tømme en flyttekasse.
Jeg er stolt af det og skriver det derfor her.
Man skal ikke overdrive så jeg lægger lidt bast ned i den.
I morgen: Købe støvsuger. Hente loftslamper.
