Dit talent gør dig kun til et produkt. Giv dit egensind en chance!
“Jeg er født vrængende og uvrængende. Da jeg blev et dannet menneske blev denne indre modsætning til et spørgsmål jeg ofte stiller mig selv uden at være klar over det: Er dette, i denne situation, noget jeg skal reagere på vrængende eller uvrængende? Jeg har bestemt, præcis som du, andre modsætninger i mig, men denne modsætning er helt afgørende for mig i mit job som fantasifuld, humoristisk, intellektuel skribent. Den handler om hvor jeg selv står, om nuancer, præcision og hvad jeg kan gå med til.”
Vrængende. Det er Anders And.
“Anders And er ikke dannet. Anders And er kynisme, fordi han altid får én over næbbet ved at være egensindig. Men det er tåbeligt at hævde at den virkelige verden er sådan at der ikke er plads til virkeligt egensind. Så er det pludseligt hele verden der er blevet udannet og sådan er verden bestent ikke.”
Du skriver et sted at i verden, som den er blevet, er talent ikke andet end muligheden for at både én selv og det man laver bliver produkter på markedet og at kunstnere skal være opmærksomme på ikke at falde i produktfælden.
“Ja. Det mener jeg dybest set. En kunstnerisk praksis må rotere om det givne, nemlig den dannede kærlige livsform man er. Den dannede, kærlige livsform man nu engang er. Det, som dine nærmeste vil savne i kærlighed, når du ikke er blandt os mere. Måden du taler set udefra. Du kan også se dig selv udefra men kun gennem måden du taler. En kunstnerisk praksis drejer sig ikke om selvudvikling, opofrende sætten sig selv til side, at hæve sig over folket, det almene.”
Du peger på at der er en forskel på at være dybt kultiveret og dannet.
“Dybt kultiveret er der ingen der er. Det er den piberygende modernistiske digter som i dagens Danmark stadig findes i form af den seneste it-girl fra Forfatterskolen.”
Hihi.
