Det bliver hurtigt klart for Den Anden Avis’ udsendte medarbejder at Mück Løhrdag har fat i den lange ende vedrørende argumentationens ædle kunst. Særligt hvad angår aflagte telefoner.
Mück Løhrdag: “Der er ingen grund til at grine af mig fordi jeg på et tidspunkt har haft en meget primitiv telefon.”
Men en af dine tidligere telefoner bestod så vidt jeg er orienteret af toppen af et agern. Altså den lille aftagelige top der som en hat, med stilken øverst, strækker sig cirka en fjerdedel ned over agernet.
“Det er et rygte. Et øjeblik. Min telefin ringer.”
Mens Mück Løhrdag er optaget undgår det ikke min opmærksomhed at telefonen han benytter er håbløst umoderne, idet den består af et stykke tåge og en klapsalve og fire larver.
“Hej Givberg!”
“Er det rigtigt?! Ej hvor vildt.”
“Nej, virkelig.”
“Ved du hvad, sig til ham at du vil sælge ham et læs silke og netop ikke………………ja……….godter……..vi snakkes, hej! Hej!”
