The Other Newspaper har fået foretræde for Spegepølse Atlas der i hjembyen Blovstrød er kendt som Raben Toft. Han er en ægte forbryder. Inden interviewet har jeg lovet at vi ikke taler direkte om hvorfor ingen hjemløse gider, ønsker, vil, orker eller accepterer at bo hos ham i Det Venlige Hyggehus, der ellers er perfekt indrettet til netop hjemløse.
Det Venlige Hyggehus er ved at få nye gulve, så jeg falder ned i kælderen da jeg træder ind over dørtrinnet efter at en venlig mandsstemme har råbt, nærmest syngende, “Døren er åben!”. Jeg brækker begge ben, kommer i behandling på hospitalet, får lagt benene i gips, og indvilger via mange høflige sms’er frem og tilbage i at hjælpe Raben med at lægge nye gulve i Det Venlige Hyggehus, da gulvlægning udgør en del af min profession. Journalister har bierhverv som tømrere, ligesom terapeuter har bierhverv som frisører. Det er simpelthen for at bevare jordforbindelsen, fordi vi let ryger ind i en magtposition i forhold til vores medmennesker.
“Jurister har bierhverv som togførere og har manchetknapper på. Forfattere er postbude med flotte skægstubbe og børn har bierhverv som opfindere,” fortæller Blovstrøds borgmester mig stolt, mens jeg sidder og skriger.
Raben Toft er en høj mand der ligner mig på en prik, bortset fra at hans næse er længere.
Vi tager plads inde i en vinduespudser der hedder Huberts Vinduespolering.
Det er et sælsomt hus, men, medgivet, meget hyggeligt og venligt.
“Vi har strenge regler.”
Vi?
“Jeg.”
Du.
“Har strenge regler. Mig.”
Dig.
“Dig?”
Nej.
“Mig.”
Hvad går de strenge regler ud på?
“De går ud på at vi skal kunne lide hinanden.”
Ligner huset vi sidder i et fiskeudsalg?
“Nej.”
Ligner det en stald?
“Nej.”
Hvordan finder man ud af om man kan lide et andet menneske?
“Hvis mennesket ser sympatisk ud og griner en helt masse, så kan man godt lide det.”
Det er enkelt og fredeligt.
“Det er det ikke, nej.”
Hvad så med to guttermænd der godt kan lide hinanden.
“Du kan altså ikke redde den.”
