Det lyder dumt på dansk. Printer. På en, jeg var lige ved at sige, “øm” måde. Jeg oplever folk jeg ikke kender der tager det i deres mund som værende dumme, ydrestyrede og meget nær ved at være decideret forheksede af modernitetens dybe forvirring. Hvis de selvsamme folk ikke rubber sig og hurtigt beroliger mig med en fornuftig sætning som “også hadet mod nederdrægtigheden/forvrænger ansigtet./Også vreden over uretten/gør stemmen hæs. Ak vi/der ville berede jorden for venlighed/kunne ikke selv være venlige” fatter jeg meget hurtigt mistillid til dem. Det var derfor med en vis skepsis jeg tog fat på at læse Forfatter Svuppers nye rasende bog. Svuppers raseri over at hans printer “aldrig virker” er hylende morsomt. Bogen er fuld af situationer hvor der er knas med den firkantede dims med ledningen og den enkle betjening. Lortet virker ikke og det får Svupper en masse morsomt ud af. Man hulker af grin sammen med snart sagt alle andre end den stakkels hovedperson. Da jeg gik på Strøget i forgårs, mødte jeg en mand der, ligesom jeg, gik med næsen nede i et eksemplar af bogen. Og hvor vi morede os. Vi faldt hinanden om halsen af grin. Vi lo så folk stirrede, ja, de stillede sig op i en ring rundt om os og kastede deres tasker op i luften. Det var noget “manden på gaden” kendte til, skal jeg da lige love for. Hold da kæft hvor blev vi hånet. Alligevel kunne jeg ikke lide bogen. Den var for “sart”. Således siger hovedpersonen fra på en måde jeg finder alt alt for sart da næstenhovedpersonen rækker ham en tøffel. “Adr!” siger han om alt der kan plette hans blå fløjter.
