Indledende note: Da handlingen foregår om natten vil det virke fjollet at anmelde romanen som et samlet hele. Det er jo alligevel så godt som umuligt at se noget om natten. I stedet vil jeg anmelde de enkelte kapitler separat.
Kap. 1: Mørke.
Kap. 2: Mere mørke. Tænd lyset.
Kap. 3: Christian foreslår vittigt at Christina må være af afrikansk afstamning. Hun replicerer kvikt: Hvide skvat! Christian fanger den og blinker et par gange. Latter fra salen.
Kap. 4: Efter lange forhandlinger bliver de enige om at tænde deres medbragte lommelygte. Knistren med slikpose fra salen.
Kap. 5: Lommelygten bliver trådt på af et kæmpe væsen, der dog minder lidt for meget om en ganske almindelig elefant af den slags man kan købe i dagligvarebutikken, og går i stykker.
Kap. 6: Et hæsblæsende kapitel der virker langt mere veloplagt end bogens øvrige kapitler. Efterfølelserne er dog uacceptabelt hengemte og møre.
Kap. 7: Man får et røvsygt memento mori som i lyset af al bogens mørke virker temmelig irriterende og ret irriterende.
Kap. 8: Fuldkommen som Kristus når han siger at hvis lyset i dit indre er mørke, hvilket mørke! lægger jeg bogen væk og beslutter mig til ikke at færdiggøre læsningen. Jeg finder på noget andet.
Kap. 9-nn: ?