Nu skal det med det samme siges at selvom fipkaer ikke hører til de mindst glemsomme er det alligevel en utroligt spændende bog. Der bliver glemt og glemt. Ikke på grund af distraktion. Nej, slet ikke. Ikke på grund af stress eller forvirring. Nej da. Men på grund af at alt nedprioriteres på grund af krøllejernet ude på ovnen i køkkenet. Det er bogens første halvdel. I anden halvdel hører vi om horsmosergubben. Det skulle angiveligt være et væsen der spiser lagkage til morgenmad med samme passion som vi andre tænder og slukker lyset som børn.
