Jeg gik ind til læsningen af denne bog med en ret sparsom viden om dimensioner, en viden der kunne koges ned til en enkelt, dum sætning: “En dimension kan koges ned til op, ned og ligeud.” Hvis nogen havde spurgt mig “Hvad med til højre?” var jeg blevet dem svar skyldig. I dag ved jeg, at dimensioner er der tre af: Op, ligeud og til højre. Således har jeg kogt to gange under mit intellektuelle arbejde med dimensioner. Jeg er stadig lidt træt af at tænke på et fysisk rum som bestående af dimensioner og jeg tror egentlig Dickens ville være ligeglad. Det er unaturligt med de pile. Det er at vælte virkeligheden om på siden. Hvis bare den ligger godt. Men hvem siger egentlig at den gør det? Jeg kan godt lide virkeligheden men det er sandelig med eller uden pile!