Lad det være sagt med det samme: Jørgen Zeuthen vælger at have feber tre gange i denne bog. Forhistorien bagom dette næsten absurde, triste og tomatformede skæbnevalg er en traditionel øvre middelklasse baggrund med fyrværkeriet efter uddannelsen som sufflør med speciale i skrueproduktion som højdepunktet. Flammerne er næsten vanvittigt flotte. Jeg kan utrolig godt lide bogens præmis og visen på side 95 der starter med ordene:
Kom medier og gør os finere/alene i store skove!
