Niels Christian Beethoven er redet ud for at møde kærligheden, særligheden og ærligheden for sidste gang, men trafikken er langsom ved frakørsel 12 mod Tuba. Den ældre herre ankommer sent til Kærlighedssærlighedsærlighedsland. Fra grænsen har han slået følge med bagermester Lopse og Søren Sejltur som akkompagnerer på to celloer. Selskabet påvirker hinanden til at blive en slags gruppe af dandyer, sådan lyder de og sådan ser de ud mens de leger med ler ved rejsens mangeartede bålsteder, men Beethovens anstrengelser for at gøre rejsefællerne mere civiliserede bærer frugt og ved ankomsten til kroen i Pørlum kan Søren Sejltur skelne mellem Platon og Aristoteles. Bagermesteren ses et øjeblik tænksom i æblehaven og Søren Sejltur skriver i en bog sammesteds. En bog der ganske vist allerede er fyldt med tekst, så helhedsindtrykket bliver noget uldent. Alenetiden giver Niels Christian enorme friheder til at tale med Vibeke Morten. Hun er 44 år, enke og bor i en kuffert, i en kuffert, i en kuffert, i en enorm citron. Hun viser sig at være både ærlig og kærlig, men er hun også særlig? Niels Christian måler hendes bryster. Han lader hende stå nøgen op ad æbletræet i eftermiddagsdisen. Mens ugerne hengår i lediggang tegner der sig et billede af en mere og mere særlig person. Dette er en bog om kvinder suppleret op med mandesange.
