Den banebrydende science-fiction roman, Softwarevasen, er opbygget omkring en enkel grundide, nemlig hvordan verden ville se ud hvis vi var i stand til at installere software i en vase. Altså ikke inde i vasen, det ville blot kræve en vaseformet computer, eller en meget lille computer man forsigtigt kunne lægge ned i vasen, selvfølgelig efter at have tømt vasen for indhold, men i selve leret. Det store spørgsmål som denne herlige sag af en bog rejser er om ordet vasecomputer ville blive et almindeligt udbredt ord. Det er herligt gjort af forfatteren Ib Petersen som i følge rygtet nynnede imens han skrev bogen. Den eneste svaghed ved handlingen er at afsløringen af at det hele handler om vaser kommer lige en anelse for tidligt. Men derefter er der virkelig vaser for alle pengene. Næsten alle sætninger er smykket med en reference til en vase af en eller anden slags, flere af dem gennemsigtige så man kan se resten af bogens handling igennem dem.