I din nye bog sveder Statsminister Handlekraftig ved et træ…
“Han står op. Det kan vi godt afsløre.”
Hæhæ! Du er en morsom en!
“Det står på side to. Skal vi ikke springe lidt længere ind i bogen?”
Nej, nu skal du høre her: Jeg bestemmer!
“Rolig! Jeg spurgte bare!”
I min fantasi er han en slags pandekage.
“Det er jo bare din fantasi. Det må du respektere.”
Hvad må jeg respektere?
“Øh. Ikke noget.”
Jeg må respektere…pfyt!…mig!
“Pfyt! Mig!”
Nej! Mig du! Selvrespekt du! Mig!
“Selvrespekt!? Kalder du det selvrespekt at stå og pege på sig selv og sige pfyt! mig!”
Det ved jeg ikke. Lidt. En lille smule.
“Det er saft silemig et underligt, amatøragtigt interview det her. Nøj, hvor er jeg træt af det.”
Er du det?
“Næh. Dukkæ det!”
