Aden Stamme, i din nye bog “To ultra-langvarige følelser, der ikke umiddelbart ser ud til at være bundet til nogen bestemt religion, men nok må siges at være religiøse” peger du, sjovt nok, på to sådanne følelser og den første er den store kærlighed til en afdød.
“Du behøver ikke belære mig om hvad jeg selv har skrevet! Jeg kan godt huske det!”
Lad være med at vrisse!! Jeg giver læseren en præsentation af dine tanker.
“Så skal du vel først spørge hvad jeg tænker på.”
Så slapper vi af!! Hvorfor vil du betegne følelsen af stor kærlighed til en afdød som religiøs?
“Det er meget enkelt. Fordi så kan nogle mennesker bære savnet og forstå adskillelsen og nære håb om gensyn og finde styrke og elske videre og fortsat føle sig elsket ovenfra.”
Og en helt masse andre ting?
“Næh. Ikke andet end det, lige umiddelbart.”
Den anden følelse er det at ville et eller andet fedt, helt vildt. Hvorfor er den følelse religiøs?
“Det er den fordi den er understøttet af troen på at der er en højere mening med ens forehavende. Den er altså ikke direkte understøttet af Gud, men af en tro som dels går i retning af Gud og dels går i retning af en uklar, men ikke nødvendigvis simpel, forestilling om den højere mening. En, antageligt, ret kompleks kognitiv eller neural tilstand.”
Nu har du imponeret mig. Nu kan jeg bedre forstå hvorfor du kigger så meget ud af vinduet på det træ der. Hvad er der med det træ?
“Det er en kastanie.”
Jeg kender godt kastanier, men jeg vidste ikke de voksede på et træ. (Blink blink.)
“De gør de, uanset.”
Vokser papirflyvere også på et træ? (Blink blink.)
“A haha pa…. hahahaha!!”
