Når en appelsin hænger på træet sover den. Det anede man ikke i forgårs. Men så hørte Spaniel Lederhosen en svag snorken. Når appelsinen er blevet plukket sover den trygt videre. Mærkeligt nok. Først i det øjeblik den er blevet skrællet vågner den. Når bådene trækkes fra hinanden føler den sig splittet. Når den sidder alene foran et spejl i et istempel føler den lyst til at være en bold. Appelsiner gør sig umage og smager fint. Det eneste Spaniel Lederhosen undrer sig over er hvorfor svesker ikke indbyder til at man tæller dem med mindre der er præcis fire.
