Vækstidéen bliver ofte klandret for at være et af tidens største onder og neoliberalisterne med. Men disse ting er fuldkommen uskyldige sammenlignet med kommunikationsidéen. (Desuden findes der ingen neoliberalister.) Kommunikationsidéen tager det bedste fra psykiatrien, psykologien og filosofien og tryller det om til produkttænkning. Produkterne er selvfølgelig os selv. Det er Ole og Iben på torvet.
Spørgsmålet ”Hvordan har du det?” har kun ”skæve” svar, men jeg er led og ked af ordet skævhed. Det betyder bare at noget ”har kant”, ”er alternativt” og ”er smalt”. Nej! Det er i skævheden der gemmer sig nogle svar og noget sandhed om hvordan vi skal komme videre fra denne tidsalder. Økologi er bare en dårlig undskyldning. I min husholdning bruger vi alt for mange penge på økologi. Økologi og økologisk digtning rummer udelukkende overfladiske, berøringsangste indsigter.
Hvordan har du det? Jeg opfatter spørgsmålet som vigtigt. Det er da klart at det er uafhængigt af mig at det er vigtigt. Kommunikationsfolk omfavner verden med besjæling af produkter. Jeg gør det modsatte. Jeg siger hvad der er på færde når ordene bliver få.
Ingen kan slås for det skæve længere. Kun ved at gå det lange seje træk, ligesom jeg gør. Og det kan man kun gøre i Norge, med et par langrendsski spændt fast på fødderne og et par skistave der når helt op til armhulerne.
Når ”skæv litteratur” er det man skriver bør man være på vagt. Omverdenen er opfyldt af kommunikationsidéen. Som er falsk. Pilrådden.
Thomas Pynchon skriver paranoid litteratur. Det har han gjort siden 1970’erne. Det er ikke gode bøger. Det er ikke engang læseværdige bøger. Men han har gået det lange seje træk. Hvem har lært ham det?
Man bør ikke spørge hvorfor man som intellektuel i dag er paranoid, men hvad denne paranoia består af. Ja. Man skal lade sig berøre.
