Home Non-categorized Om den lille forskel

Om den lille forskel

190

Under et godt samleje mellem to mennesker er der i virkeligheden ingen konsensus om hvad der foregår, hvilket gør det ekstra åndeligt pirrende mens det står på. Kvinden går ind i det med en humoristisk ment løgn om at nu er hun mandens ejendom for tid og evighed og manden går ind i det med en alvorlig og halverkendt bøvet illusion om at han nu ejer kvinden for tid og evighed. Det er faktisk hvad der foregår! Lige indtil der, lidt senere, gerne skulle opstå den ligeså velkendte åndelige og kropslige nærhed, lighed og jævnbyrdighed som bevirker at begge er seksuelt glade. Så er vi igang… Bagefter: manden bliver udmattet og kvinden er klar på noget sport. Dybe forskelle både i optakten og bagefter.

“Kom og løs alle mine problemer! Kom og gør sproget om forskelle, grænseoverskridelse og ubalance overflødigt! Kom ind i mig!” synes kvinden at sige, mens manden siger: “Jamen vi gør jo bare sådan her! Vær ikke så umættelig kære ven! Jeg udfører bare selve opfindelsen af sex!” Bemærk at uanset hvad kvinder og mænd oplever at de siger under et samleje er det ikke reducerbart til modsætningen mellem en aktiv og passiv part. Det er snarere en masse uforeneligt og dybt ulogisk sniksnak som har rødder i naturen, i vores dyriske side.

Min pointe er at der er en stor udsathed i at være mand lige så snart det virkelige liv, dvs. hverdagen, begynder. Vi mænd afgiver løfter i fuld alvor under sex, mens kvinden driller og nyder vores løfter som altså både er halverkendt bøvede, alvorlige og derfor, sådan oplever vi rigtige mænd det virkelig, dybt forpligtende. Kvinden bliver mæt og ret ligeglad og flytter ind i mandens fantasi hvilket gør ham mere tro omend på en meget mere urealistisk måde. Derved kan vi mænd klare os igennem fraværet fra kvinden, som lynhurtigt bliver urkvinden, når vi jager og er langt hjemmefra.

Kom og løs alle mine problemer! er jo en narrehat agtig ting at sige. Det fremstiller jo et urealistisk krav til manden.

Kom og gør sproget om forskelle, grænseoverskridelse og ubalance overflødigt! Denne ufarlige farlighed kender alle der har haft sex. Igen er det manden der opfordres til at spille komedie.

To ret besynderlige udsagn fra kvinden, men siden hun nu er en kvinde og dermed sexet kører vi mænd da bare ind i denne åndelige-kropslige leg og besvarer signaler og tilfredsstiller som vi bedst kan.

Læg mærke til at alle mandens udsagn er ufattelig bøvede. Manden er en form for ævlende klovn og kvinden en form for koketterende løgner. Dominans og underkastelse er for amatører. Den virkelige åndelige tilfredsstillelse ved et samleje er 1. at man sammen siger fuck alt andet end os to, hvilket er en forkastelse af alt i hele verden, det er ren og skær vanvid! og 2. at man på en gang bekræfter de dybe forskelle mellem kønnene og afviser dem, det er også ren og skær vanvid!






Teksterne her på avisen forholder sig direkte til tilværelsens under, men er af ringe betydning for andre end mig selv på grund af deres fravær af form. Jeg har i lang tid arbejdet ud fra den teori at teksternes brugsværdi er begrænset til ”gode” mennesker, familiejesusser og hyggejesusser, defineret som mennesker der formår at læse deres psykiske problemer ind som en undskyldende mellemregning der skal veje op i forhold til teksternes manglende substans. ”Vi er alle sammen tossede.” ”Sikke vi tosser rundt.” ”Sikke vi laller.”

Statistikken gennem knap 7 års ukueligt, dagligt filosofisk arbejde viser mig imidlertid at end ikke mennesker med en sindslidelse kan bruge teksterne. Ikke som trøst i tilværelsens smertestunder. Ikke som sygestudie. Ikke som idébank. Ikke som grine-grine. End ikke som provokation fungerer de, hvorfor enhver tanke om skønhed synes udelukket. De fungerer imidlertid som kontrast til tekster hvor formen er stram og derfor lader jeg, i håbet om at læseren i ventetiden selv vil supplere med en stram form udefra, blot ikke alt for stram!, teksterne være som de er. God læselyst! Kh Morten, d. 16. juni 2020

Previous articleKære Else, kære Morten…
Next articleScott Færch: ”Jeg tror ikke vi har en økologisk følelseshorisont”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.