Det er min klare opfattelse at månen gør for meget væsen af sig. En distanceblænder i denne uhygiejniske ophobning af sort luft som natten kaldes af Flann O’Brien.
Jeg har læst teologi og er næsten helt sikker på at månen fik at vide at den skulle være som en upåfaldende appetitvækker foran citrondisplayet i Brugsen på Aggervej. I stedet hævede kræet (”Kræet”? Red.) sig op over os alle, evigt trillende mod højre.